100% Uvildig Finansiel Rådgivning

50/30/20-budgetreglen: Tommelfingerregel for budgettering

En ting er at lægge et budget, en anden ting er at lægge det på en sådan måde, at det gavner ens fremtid og den økonomi, man gerne vil have. Når man er blevet klar over, hvor ens penge kommer fra, og hvor meget man har udbetalt efter skat hver måned, så er det her, man skal begynde at finde ud af, hvordan man tilrettelægger sin økonomi smart, nemt og effektivt, så den gavner mest muligt. Det er her denne lille tommelfingerregel (50/30/20-budgetreglen) kommer i spil og bidrager til at gøre vores liv en smule lettere, når vi skal strikke vores økonomi sammen. 

 

 

Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du skal lægge et budget fra bunden, kan du læse mere her: 

https://www.financialconfidence.dk/2017/04/18/planlaeg-dit-forbrug/

 

 

Budgetreglen er “opfundet” af en amerikansk senator, Elizabeth Warren, som populariserede den i bogen All Your Worth: The Ultimate Lifetime Money Plan.

 

Reglen går i al sin enkelthed ud på, at man opdeler sin indkomst efter skat; de 50% af indkomsten går til nødvendigheder og de væsentligste behov, 30% går til ønsker (det vil sige prioriteringer) og de sidste 20% går til opsparing og afbetaling af eventuel gæld.

 

 

Væsentlige behov er de regninger, som du absolut skal betale, dvs. de ting, der er livsnødvendige for at overleve. Dette omfatter husleje, el, vand, varme, (minimums)ydelse på lån, boliglån, billån, dagligvarer, nødvendig forplejning, forsikringer mv.

 

 

Ønsker og prioriteter er alle de ting, du bruger penge på, men som ikke er altafgørende for din overlevelse. Dette inkluderer således cafébesøg, biografture, ny taske eller nye sko, forlystelser, ferier, de nyeste gadgets, lynhurtigt internet, Netflix, diverse øvrige abonnementer osv. Det inkluderer også de luksus- (eller lidt bedre) tilvalg/prioriteringer, du foretager i din hverdag; det er fx dyrere mad, mærkevarer, større biler osv.   

 

 

Opsparing og afbetaling af gæld omhandler opsparing til nødopsparing (dvs. til den fremtid, du ikke vil have), almindelig opsparing (til drømme, ønsker og mål) samt pensionsopsparing (hvis altså denne ikke er inkluderet i din bruttoløn). Denne kategori omfatter også tilbagebetaling af gæld, som ikke falder ind under væsentlige behov eller ind under minimumsbeløbet for, hvad du skal betale i ydelse. Har du forbrugslån, kviklån eller kassekreditter, eller andre dyrere lån, er det en god idé at bruge denne kategori til at betale ekstra af på den dyrere gæld. 

 

Når du har delt dine indtægter (efter skat) op efter ovenstående principper, kan du begynde at tilrette eller tilpasse din økonomi herefter. Hvis den procentvise fordeling ikke passer fuldkomment, er det ikke nogen undergang – men prøv at se, hvor meget du kan lave om og tilpasse. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *